STATEMENTS I FLOTTE FARVER

Designletters har fået tre nye Favourite Cups i flotte farver og med hver deres statement: HOT, PAUSE og HEY. Du kan nemt mixe dem med de originale A-Z kopper i sort og hvid, hvis du som mange af os, har sådan nogle stående

Jeg holder af en lille pause – koppen er en god gave til de fleste af os

VIDSTE DU AT … Design Letters er dansk designfirma, der for 10 år siden blev stiftet af journalist Mette Thomsen. Mette arbejdede på Bolig Magasinet, hvor jeg var chefredaktør. En dag bad hun om et møde, hvor hun til min store sorg sagde. Hun havde en drøm om at lave et firma med bogstaver i træ (?!) og kalde det Design Letters. Jeg ønskede hende naturligvis det bedste, Mette var (og er) fantastisk dygtig så det var ærgerligt hun forlod magasinet. Men jeg må indrømme, at jeg var rimelig skeptisk overfor hendes beslutning. Hvordan kunne man overhovedet lave en forretning med træbogstaver.

Men Mette havde fat i den lange ende, hun var træt af de bogstaver, som var på markedet. De var buet og fuld af skrigende farve så i 2009 lancerede hun en helt anderledes bogstavserie i Arne Jacobsens håndtegnede typografi fra 1937. Resten er historie …

Se mere til Design Letters her 

Jeg er vild med de smukke farvenuancer

Brug kopperne på kaffebordet eller lav din helt personlige hyldedekoration med en kombination af bogstaver og statements.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *