Alene og glad

Foto Frederikke Heiberg / Bolig Magasinet

Foto Frederikke Heiberg / Bolig Magasinet

ALENE OG GLAD

Engang frygtede jeg ensomheden, i dag er den forbundet med lykke

Stilhed. Ingen der siger noget, ingen der ringer, ingen der lige kommer forbi. Ingenting. Jeg er i mit sommerhus, der er ild i brændeovnen, det eneste jeg kan høre er uret der hænger på væggen, regnen der slår på taget og fuglene der forsøger at pippe sig igennem dråberne fra himlen. Alt sammen noget der før i tiden kunne have overvældet mig med melankoli og en følelse af den dybeste ensomhed.

Sådan er det ikke mere. Det er mit lille sommerhus, der har lært mig at nyde at være alene. Jeg købte det i 2009. Forelskede mig pladask i det søde hus, der i mine øjne var fuld af muligheder og i andres nok mest lignede noget man burde lægge ned for at gøre plads til et nyt.
Det lille hus var en krævende forelskelse (i dag krævende kærlighed). Det skulle males, der skulle lægges nyt tag, nyt køkken, nye gulve – nyt ALT. Alene tog jeg beslutningerne, hyrede de folk der skulle til (og som jeg havde råd til, resten måtte vente eller jeg gjorde det selv). Og alene malede jeg, klippede jeg krat ned, fældede træer og tapetserede.
Alene sad jeg med min kaffe, spiste min aftensmad og alene lagde jeg mig under dynen i min tomme seng, alt for træt til at have ondt af mig selv og føle mig ensom.
Jeg knoklede mig ud af ensomheden og ind i en berusende glæde ved at føle mig stærk og ”jeg kan selv, sgu!”
Huset har passet på mig i flere omgange, det seneste år har det favnet mig når jeg ikke kunne overskue virkeligheden. Så tog jeg herop, lavede bål, rev noget ukrudt op, malede lidt paneler, gik lange ture på stranden eller sad og gloede ud i ingenting og tømte min hjerne for alt det jeg ikke kunne fikse og rumme.

Alt det arbejde, den kærlighed og omsorg jeg har givet mit hus, får jeg dobbelt op retur. Det healer mig og passer på mig. Det lyder måske lidt fjollet, at et kærlighedsforhold til et hus kan være sundt for ens sind. Men i bund og grund er huset jo bare en metafor for min eget sjæl.
Det handler om at passe på sig selv, forstå at det er hårdt arbejde, at der skal knokles og svedes for at bygge en sund og stærk sjæl op. Når man er god ved sig selv og får det godt, ender man jo i virkeligheden med at blive sit eget bedste selskab.

Hvis du selv kæmper med ensomhed, er mit lille forsigtige råd, at du skal finde dig et projekt, der er dit helt ene og alene. At du skal gennemføre det, uanset om det koster sved og tårer. Det behøver ikke være at bestige Mount Everest, det kan også være små ting, som du gør for dig selv, hvor du kan være stolt af din indsats. Fjern fokus fra selvmedlidenheden og gennemfør noget du ikke havde troet du kunne. Byg dig selv op, sten for sten, som et lille hus du skal bygge op. Jeg ved godt man kan komme dertil hvor man skal have hjælp og ikke kan rejse sig alene. Men jeg tror stadig på, at man kan arbejde sig stærk ved at fjerne lidt fokus på hvor synd det er for en og på den måde finde styrken og glæden ved at gennemføre noget man drømmer om at få gjort.

Der er en vidunderlig glæde ved at kunne læne sig tilbage i stilheden og nyde det man klarede helt alene. Som lige nu i mit eget lille Lykkehjem, hvor solen i mellemtiden har overtaget regnen og haven lokker for at få fældet et par store stammer. Jeg skal også ha købt den motorsav …

Hvis du vil se mere af mit hus kan du se det her på http://boligmagasinet.dk/boliger/louises-lykkehjem

Foto Frederikke Heiberg / Bolig magasinet

Foto Frederikke Heiberg / Bolig Magasinet

6 Comments

  • Mette Vistad siger:

    Kære Louise

    Tak for en inspirerende og hjertevarm artikel om at kæmpe sig ud af ensomhedens grumme greb.
    Nu kender jeg dig jo ikke personligt, men du efterlader indtrykket af en tillidsvækkende, hjertevarm og kreativ sjæl, når du toner frem på skærmen, i dine artikler i boligblade, på instagram osv.
    Jeg har i løbet af livet har haft mange og tunge udfordringer. Et barn med diagnosen Tourettes syndrom, et andet barn med en svær depression, et forlist ægteskab, bedraget af en mand, jeg elskede betingelsesløst, mange mange tillidsbrud, belastningsrelateret stress. Og mange mange kampe for at give mine børn den tryghed, jeg selv har søgt efter en stor del af mit liv.
    For et halvt år siden flyttede jeg ind i min nuværende bolig, et dejligt hus på landet. Var før det flyttet sammen med min kæreste gennem 2 år. Et forhold bestående af 5 sammenbragte børn. Det gav mange udfordringer og i et forsøg på at bevare forholdet til min kæreste, valgte jeg, efter blot 4 mdr., at flytte for mig selv sammen med mine børn.
    Og det blev netop starten på en ny rejse i mit liv.
    Jeg har både tv og internet, men kan sagtens bruge timer på at sidde uden at bruge nogen af delene, bare nyde freden, lytte til fuglene og mine vovsers snorken. Helt stille….
    Jeg ELSKER mit hus – det er MIT sted, her kan jeg skabe, hvad JEG vil. Og her finder jeg ro og tryghed. Jeg har fundet hjem – det her er MIT lykkehjem.
    Jeg bliver stadig ramt af ensomhedsfølelsen, men jeg ved, hvordan jeg skal hanke op i mig selv. I et gammelt hus, er der altid noget, der trænger. Inde som ude. Jeg har fx lært selv at lægge gulv og har lagt gulv alene i hele min stue.
    Dermed ikke være sagt, at det ikke kan være nødvendigt for nogen, at få professionel hjælp i form af samtaler, medicinering mv. Men jeg tror på, ligesom du beskriver det, at man kan komme langt ved at tage kampen op med ensomheden og sætte sig nogle mål. Og tro på, at det nok skal lykkes.

    De bedste hilsener og med ønsket om en god pinse,

    Mette

    • Louise Dorph Louise Dorph siger:

      Kæreste Mette
      Tak for den åbne, sårbare og fine kommentar til mit indlæg. Jeg kender alt til alt det du beskriver. Jeg har også områder hvor jeg har været udfordret så jeg ikke troede jeg skulle finde glæden igen. Din styrke er på alle måder inspirerende – og med styrke mener jeg også mod til at vise din skrøbelighed. Tillykke med dit nye liv, tillykke DIT hus, hvor du kan føle dig som verdens stærkeste kvinde – du har kun et at klappe på skulderen 🙂 Held og lykke med din lille dreng, jeg er sikker på det bliver hans store styrke i livet. Hvor fedt og sundt er det at have medvind hele tiden, det får man da ikke så mange muskler af 🙂
      Ønsker dig, dine børn og dit Lykkehjem ALT det bedste 🙂
      Kærlig hilsen
      Louise

  • Hanne siger:

    Så godt skrevet ☺

  • Kirsten Rasmussen siger:

    Louise ,dejlige varme ord og et liv med varme og kærlighed til dig selv og dit hus-
    Jeg har en dejlig lejlighed, den skønneste altan der er min have og jeg nyder som dig mit eget selskab og kan mærke lykken og glæden langt inde i hjertet -Jeg får dog lyst til et sommerhus ,når jeg ser dit smukke hjem 😉
    Tak for en skøn artikel ..
    Held & lykke videre frem i liver
    Mange hilsener
    Kirsten

    • Louise Dorph Louise Dorph siger:

      Tak Kirsten for dine ord. Det er dejligt at høre du har glæden og lykken i dit hjerte. Hvis bare det ligger så en grundstamme i en, så går det nok at det er uvejr og gråvejr indimellem 🙂
      Ønsker også dig alt held, lykke og kærlighed i livet.
      Kærlig hilsen
      Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *