ER DU FORÅRSKLAR?

Er du også i forårshumør og kribler det for at komme i gang med at indrette dit udeliv? Her får du nogle skønne nyheder til have og terrasselivet

Jeg elsker den tid vi går i møde, elsker det spirrende forår og jeg nyder, at indrette min store terrasse i sommerhuset og min lidt mindre af slagsen i lejligheden. Mit eget udeliv er præget af, at jeg holder meget af at have gæster til drinks og grillmiddage. Der er langbord med plads til hele familien, en stor pizzaovn og krydderurter i bedet, der er bygget ind i terrassen. Jo, foråret og sommeren er en lykkelig tid og heldigvis er det hele lige om hjørnet

Mit sommerhusliv er snart slut. Børnene er blevet så store og har deres eget liv. Men det står klar til en ny glad for familie

ACCESSORIES SKABER HYGGE

Der er ikke meget forskel på ude og inde. Det er med tilbehøret du skaber hyggen og den personlige stil. Det kan du gøre med krukker, kurve, lanterner og tekstiler. Jeg er selv glad kæmpe krukker og min pizzaovn, der ikke kun bruges til madlavning. Men også bare som et hyggebål, der varmer når mørket falder på.

Hyggestemning på terrassen med Morsøs pizzaovn

Cozy Living har et væld af søde kurve, som du kan forkæle dit udeliv med

Bland dine krukker med kurve i flettet metal. Her fra Korbo 

Krukke fra North by North

Skab sydlandsk stemning med store kurve og krukker. Her fra Cozy Living

UDELIVETS MØBLER

Vil du gøre lidt ekstra ud af dit udeliv er møblerne vigtige elementer. Naturen og havens blomster danner rammen og du kan sætte prikken over i’et med nogle elegante møbler. Jeg er selv til langborde og komfortable stole og var jeg begavet med en kæmpe terrasse, havde jeg også indrettet et lækkert loungeområde med en stor sofa. Hvem ved, måske bliver det en dag til virkelighed

Jeg er vild med langborde. Her er det fra danske Cane-line. Stolene er i øvrigt utrolig behagelige at sidde i. Perfekte til en lang lys nat med vin og skøn mad. Jeg har siddet i dem hos en af mine venner, så jeg taler af erfaring

Woud er kendt for deres stilsikre indemøbler. Nu har de også kastet sig over havemøbler. Jeg er vild med det lette og elegante look.

Til den lille altan er dette sæt fra Woud super cool og så er det i en af mine yndlingsfarver – rosa er skam ikke kun et hit i modebilledet

 

Er du til den boheme agtige stil, så er det bambus du skal kigge efter. Her er det fra Hübsch 

Når du får uventede gæster er disse klapstole fra Cane-line uundværlige

Skøn bænk til en hyggekrog i solen Broste Copenhagen

MAL DINE MØBLER 

“Mine møbler er faktisk fine, de er bare kedelige, hvad gør jeg?” Jeg får tit spørgsmålet om hvordan man får sin egen stil og mere personlighed. Svaret er næsten altid. MAL, MAL … du kan skabe så meget liv og forvandling med maling. Og er du ikke vild med den første farve du har valgt, så kan du jo bare male det over og starte forfra. Har du udemærket havemøbler, men trænger du til at spiffe dem op. Så får du lige lidt inspiration her. Se lige hvor fint det kan gøres

Mal din bænk eller dine møbler i en støvet lys grøn, den klæder naturen og haven. Farven hedder ‘Malalit 084’ er fra Beckers 

Sæt stolen i haven til en stille stund. Lad mobilen blive i stuen og nyd stilheden, de duftende blomster og fuglenes kvidren. Farven er fra Beckers  

Jeg er vil med det søde miks af farver. Det er det, som er så skønt med maling, du kan helt selv vælge hvilke nuancer dine møbler skal have. Her maling fra Beckers 

TEKSTILERNE GØR FORSKELLEN 

Puder, plaider, gulvtæpper og florlette duge, som bevæger sig i den lune sommervind. Der er ikke noget, som tekstiler, der med sine mønstre og taktile overflader, kan skabe en varm og stemningsfuld atmosfære. Jeg lægger gulvtæpper ud på min terrasse og bløde puder i mine møbler og JA, de skal slæbes ind når duggen falder eller regnen vander havens og terrassens blomster. Men så får jeg lidt ekstra motion. Jeg ofre gerne lidt crossfit light for ekstra hygge i haven.

Opbevar dine tekstiler istore bløde kurve. Her fra Cozy Living 

Smukke puder i naturens farver fra Cozy Living

Kelimtæpper er skønne på træterrassen, nogle af de fineste finder du hos Brandts Indoor

Dæk op til sommerfest. Gør noget ekstra ud af det med en dug og stofservietter. Her er fra LinenMe

LYS I MØRKET

Der er ikke noget hyggeligere end den rette belysning, Vi er gode til at huske det indenfor. Men det er altså lidt skønnere, at sidde ude når nattemørket falder på og der er lys i smukke lanterner og lysdekorationer

Lav belysning i loftet (det er i øvrigt rigtig rart med et overdække når duggen falder). De smukke møbler er fra Cane-line

Sirius, har lavet nogle søde lanterner med LED lys, som kan stå overalt i haven

Fyld op med lanterner her fra Broste Copenhagen

FORKÆLELSE OG SOMMERSØDE SERVERINGER

Lige om lidt starter den søde tid, med havens bær, med velsmagende. læskende sommerdrinks og hvor du kan dække, smukke sommerborde fuld af markbuketter og servere grillmad for dine bedste venner og dejlige familie. Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til at sidde helt stille og lytte til alle mine søde børn snakker i munden på hinanden. Jeg skal fylde dem med koldskål, jordbær og kager pyntet med hyldeblomster … kom an forår og sommer

Den mindste i børneflokken dækker bord og gør klar til frokost i det grønne

Bordet er pyntet med blomster og dækket skødesløst op. Om lidt kommer gæsterne … Bænken er malet Beckers og farven hedder ‘Malalit 084’

Server friske, nemme sommerdrinks. Se opskriften her

Server nybagte boller i de tidlige morgentimer mens familien stadig sover. Få opskriften her 

BRUG BLOMSTERNE

Det er lige om hjørnet at haven kommer til at bugne med blomster. Sæt store grene i vaser, lav blomsterkranse og læg dem på bordet som pynt eller sæt dem i håret, giv din mad blomster på. Du kan finde en guide her til spiselige blomster

Sæt en stor magnoliegren på bordet og nyd de store volumiøse blomster

Lav små buketter og binde den på en tyk ståltrådssnor. Se mere her 

Så sød min Anna er med blomster i håret. Hun dufter som en blomstereng med hvidtjørn og ukrudt i en stor kærlig blanding.

Lav kager og pynt med nyudsprungre hybenroser

Blomster og bær – se opskriften på lagkagen her 

“Ud i det blå kun med klip klapper på…” Er du klar til forår og sommer? Jeg er og åhhh, hvor jeg glæder mig. Den skønne kurv til paraplyer er fra Korbo 

Glæd dig om lidt dufter her er raps og aftengrøde

1 Comment

  • Tina siger:

    Så smuk en stemning for sådan en boheme elsker som jeg 🙂
    Der var da lige nogle sager, som er kommet på min liste, den liste jeg laver til hvert år på gården, lidt nyt til stemningen 🙂
    En smuk dag ønskes !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *