FRA TEGNINGER TIL YNDIGE TASKER

 Jeg drømmer om at designe for mange brands – og gerne noget, hvor der indgår mønstre. Her er nogle af de tasker, jeg har designet til denne forår-sommer kollektionen for A Simple Mess. Jeg håber du synes om det 🙂

Udover  formen på taskerne har jeg også tegnet printet, som er inspireret af havens ukrudt og grøftekantens yndige blomster. Der er toilettasker i tre størrelser, en til de stor flakoner; shampoo og fx. hårspray, en til mellemstørrelse produkterne og en til kosmetik. Det hele kan købes her  

Denne har jeg designet af helt egoistiske årsager. Jeg savnede nemlig en stor, smuk stofpose (lidt ala Ikea-posen) til alle de store ting, dynen til sleep over, vasketøjet og så videre. Stofposen fylder ingenting når den er tom og så er den i et skønt blomsterprint i en sød lavendel nuance. Tasken kan købes her 

Kønne quiltede tasker. Den ene er super rummelig har foer og er god til dine toiletsager. Den anden er lille og fungerer både fint som makeup pung og som pengepung. De kan købes her 

Jeg forsøger at undgå, at købe plastikposer når jeg er ude at handle. Til gengæld har jeg mit stofnet i eget design med på indkøb. Jeg bruger det også til min bærbar, mine notesøger og alt hvad jeg har med, når jeg slæber mit “kontor” med til møder. Det er i et kraftigt stof, så det er godt og slidstærkt. Hvis du kan li det, kan du købe det her

Jeg elsker at tegne og designe. Så hvis du overvejer, at få nogle til at designe for dig og dit firma, så tøv ikke med at tage fat i mig. Min mail er louise@louisedorph.dk – du kan se meget mere af mine designs hos A Simple Mess, hvor jeg har designet og stået for udtrykket af hele kollektionen. Se mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *