FREDAGSSLIK – så nemt laver du marengs

Skal I hygge iaften med fredagsslik? Hvad med selv, at lave lækkerierne sammen med børnene. Det eneste du skal bruge er æggehvider, sukker og frugtfarver – så I kan lave jeres eget flotte, farvestrålende fad med marengs.

Det er både nemt og hyggeligt, at lave sin egen fredagsslik

DET SKAL DU BRUGE 

3 æggehvider (jeg køber økologisk flydende)

150 gram sukker

Frugtfarver

(evt. fin malet lakridspulver, hvis du vil lave nogle med smag)

SÅDAN GØR DU

Pisk æggehviderne luftige og stive så du kan vende bunde i vejret på skålen uden at æggehviderne falder ud. Hæld lidt sukkeret i af gangen mens  du pisker. Bliv ved til det får en sej konsistens. Vend derefter frugtfarven (eller lidt lakridspulver) forsigtig i marengsen med en dejskraber til marengsen får den farven du ønsker. Du kan nøjes med at farve halvdelen af massen så marengsene så de får et bolsjefarvet look.

IND I OVNEN

100 grader forvarmet ovn

45 minutter – skal nedkøles på en rist

TIP 

Vil du lave tofarvede marengs, så kom først den hvide marengs i sprøjteposen, mas den flad og åbn posen igen. Fyld den farvede marengs i posen og sprøjt så ud i tofarvede toppe.

Så er der serveret  – jeg synes det så lidt pænt ud med skumfiduser fra Irma 🙂

LAV LÆKRE PANDEKAGER. FÅ OPSKRIFTEN HER 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *