HALLOWEEN – sådan kan det også gøres

Se her, hvordan du kan få det smukkeste ud af efterårets farve og få den lækreste opskrift på halloween-muffins

Orange, jeg har det altså lidt svært med den farve. Jeg synes farven er smuk i efteråret, men i indretningen gør den liiiidt ondt på mig. Nu har jeg alligevel inviteret den indenfor til ære for halloween, se den her på blomster, kager, sofa, tapet og tekstiler. Og indrømmet, mens jeg sidder og laver dette blogindlæg, synes jeg pludselig den er mega smuk. Bedøm selv …

Tapet fundet hos Mandrup Poulsen, se mere til det her. Sofa på budget, kan købes til ingen penge her. Kjole i et fint snit fra Second Female, vase i glas fra A Simple Mess. Gulvtæppe i brændte orange nuancer findes her. Pude fra danske Sødahl, shop den her. 

Halloweenhygge med veninder og familie Jeg har bagt bagt små muffins og pyntet med blomster og klementiner, som jeg har malet “græskarhoveder” på.

LÆKRE MUFFINS

DET SKAL DU BRUGE 

3 økologiske æg

250 gram sukker

150 gram økologisk smør

180 gram mørk chokolade (jeg har brugt 80 procent økologisk)

1 tsk vaniliesukker

40 gram kakaopulver (ikke sødet)

150 gram økologisk hvedemel

1.5 tsk bagepulver

2 dl økologisk sødmælk

0.5 tsk salt

40 gram hakket økologisk chokolade

SÅDAN GØR DU 

Pisk vanilje, sukker og æg sammen så den bliver let og skummende.

Smelt smør i en gryde ved lav varme, tag gryden af og rør med det samme de 180 gram mørk chokolade i og rør det hele sammen til alt er helt smeltet. Bland det derefter i æggesnapsen og put til sidst mælken i.

Si mel, salt, kakao og bagepulver i en ny skål og bland det grundigt sammen med den hakkede chokolade. Det hele røres derefter i den flydende chokolademassen.

hæl den enten i muffinsforme af papir eller i en muffinbakke, kan købes her 

Bag dem ved 175 grader varmluft i ca 15 minutter.

Pynt med orange fondant

Fyld dit hjem op med årstidens blomster og pynt fra naturen.

Gå en tur på vores smukke kirkegårde – halloween er jo allehelgensaften, hvor vi minder de døde. Her er det Bispebjerg Kirkegård.

FÅ MERE EFTERÅRSINSPIRATION HER 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *