HALLOWEEN – søde, sukkerfri minilagkager med spøgelser

Om lidt skal børnene ud og skræmme sig til en masse slik. Det er så (u)hyggeligt og sjovt. Men for at undgå de får sukkerchok har jeg lavet nogle lækre, sukkerfri halloweenkager 🙂

Sukkerfri kager, bær og masser af sjov og ballade

Jeg vil i år invitere på sukkerfri Halloween og det er slet ikke så svært, med Hermesetas kan jeg lave sjove spøgelses-mini-lagkager der forkæler den søde tand uden at vi propper os med sukker.

SE HER HVORDAN DU GØR

Uhhhh … det er uhyyyyggeligt

MINI BUNDE 

150 gram hvedemel. 1 tsk. bagepulver. 3 spsk. kakaopulver. 6 spsk. Hermesetas Drys Let. ½ dl olie. 1 æg. 1½ dl mælk. 50 gram mørk chokolade. 65-70%

SÅDAN GØR DU

Bland alle de tørre ingredienser i en skål,. Rør derefter olie, æg og mælk i og bland det hele sammen til en dej. Fordel dejen i 12 forme og bag dem ved 175º i ca. 10 min.

Hermesetas fungerer fint som sukkererstaning.

FLØDESKUM MED BÆR 

150 gram bær (frosne er fine) 30 ml.  (2 spsk) Hermesetas Drys-Let. En kvart piskefløde. Rød frugtfarve

SÅDAN GØR DU

Kog de frosne bær i en gryde. Lad dem simre ved let varme i 3-4 minutter, indtil de er blødt op. Fjern gryden fra varmen og lad det køle, rør den derefter sammen med Hermesetas Drys-Let.

Pisk fløden så den bliver fast, tilfør lidt rød frugt farve. Vend den kolde marmelade forsigtigt i

MARENGS 

3 æggehvider. 1 halv tsk citronsaft. 10 gram Hermesetas Drys-let. Frugtfarve

SÅDAN GØR DU

Pisk æggehviderne og tilsæt derefter forsigtigt citronsaften. Pisk videre til æggehviderne du kan lave bløde toppe. Tilsæt Hermesetas Drys-Let. Kun 1 spsk ad gangen mens du fortsat pisker. Fortsæt indtil marengsen danner faste toppe når du løfter op i piskeriset.

Hæld marengsmassen i en sprøjtepose og lav små marengsspøgelser på en bageplade med bagepapir.

SÅDAN ‘SAMLER’ DU DINE SMÅ SPØGELSESLAGKAGER  

Skær de små kager over på midten, sprøjt både top og bund med bær-flødeskum, sæt dem sammen, sprøjt også flødeskummen på toppen og placer de små marengsspøgelser. Pynt med bær og skovsyre. Se filmen på min instagramprofil  

Så er der serveret …

Værsgo … bare spis løs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *