HAR DU LAVET DET?

Det kan være ret små ting, der kan få lykkebarometeret helt op i det glade felt. De fleste, der har en have, kender sikkert til glæden ved at gå ud og plukke en stor smuk buket blomster, fylde en spand med nyopgravede kartofler, eller hvad haven giver af gaver. Glæden bliver ikke mindre, hvis man har knoklet og kæmpet for at skabe en smuk og frodig have. Jeg kan ikke blære mig med det sidste. Jeg har det, man nok ville kalde en naturgrund, men det er også et sommerhus, så på en måde synes jeg, det er ok. Når jeg er deroppe, er det for at hvile, slappe af og lave absolut så lidt som muligt, men det betyder ikke, at jeg ikke bliver helt kolbøtte lykkelig, når min have pludselig selv finder ud af at lave gaver som f.eks. denne lille håndfuld her.

En lille portion lykke midt i min hånd

Sikke en dygtig natur-have der bare lige laver sådan nogle fine, fuldmodne bær. Jeg vidste slet ikke, den kunne det. Så nu er det bare om at nyde hvert eneste bær og glæde sig over, at jeg har fået gaver uden at røre en finger. Tak lille naturgrund. Nydelsen er ubeskrivelig.

Bilder mig ind, at det ene hindbær viser lidt kærlighed i form af et hjerte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *