JEG ELSKER …

Der skulle ske så meget. Der var bjerge der skulle bestiges, tårer der skulle grædes ud. Samtaler, som gjorde ondt og en masse uforløste drømme. Og så pludselig en dag faldt det hele på plads. Min bedste ven og kærlighed dukkede op

Når man bliver ramt i hjertet, dag efter dag efter dag …

Nu ved jeg med sikkerhed, at jeg ikke var klar. Jeg troede, jeg ledte og jeg håbede, jeg satsede og satsede alt. Jeg mistede, jeg fik, jeg gav og jeg slap. Forlod drømmene og opgav håbet.

Indtil han en dag sad overfor mig. Han lignede en prins. Sad rank, stærk og smilende. Jeg kiggede i smug. Ikke i tankerne om, at jeg skulle tættere på. Der var jeg slet ikke. Men mere i betagelse over hans udstråling, hans smittende smil.

Og så forsvandt han ud af mit liv. Med lette, hurtige skridt forlod han mit blik og bevægede sig ud i vintermørket. Farvel prins, tak for kigget. Du, ganske særlige menneske. Du gjorde et eller andet ved mig.

Der gik måneder, der gik år. Han blev i drømmene. I starten. Så gled han ud. Et eventyr er ikke eventyr og han var en drøm, en fantasiprins. Væk med ham. Farvel …

Sådan ser en voksen forelsket kvinde ud 🙂 🙂

Indtil en dag, hvor han pludselig stod der igen. Jeg havde lagt drømmen om kærligheden på hylden. Jeg havde mistet troen, slået mig hårdt og det sidste jeg ønskede var at åbne døren ind til det forbudte med forlis og kaos.

Men så kiggede han på mig. Den fremmede prins. Kiggede med sit stærke blik, holdt det lidt længere tid end de uskrevne regler tillader og brændte sig ind i mig og lod mig falde for ham. Og så brød han ud i latter, i et stort varmt, drillede smil. Det smil der igen og igen samler mig op. For ja, vi er sammen i dag. Og, der er ikke noget sted på jorden jeg hellere vil være end sammen med hans drillende, legende væsen. Jeg vil kigge ind i hans klippestærke grønbrune øjne og føle tryghed i den varme følelse det også er at kunne være lille og sårbar sammen med ham.

Aftengåtur i solnedgang, Jeg glæder mig til endnu en sommer …

Han kræver mig ikke, han er bare. Han sin egen og jeg er min og vi behøver praktisk talt ikke hinanden. Men han er blevet min bedste ven og jeg vil kæmpe hver dag for alt for at fylde hans liv med sjov, kærlighed og tryghed.

Jeg har selv valgt og jeg vælger ham. Og han har valgt mig. Fordi vi passer sammen …

Uden at spise med HAM 🙂 Og ja, jeg viser ham ikke. For det er kærligheden jeg vil fortælle om. Hvem han er, det holder vi for os selv 🙂

 

2 Comments

  • Henriette Lerche siger:

    Super fint og refleksivt skrevet… Du har helt ret, jeg behøver ikke at vide hvem han er, men selvfølgelig er jeg nysgerrig – må dog blot igen reflektere over det du skriver, at det handler om følelsen og samværet. God pointe!
    Louise, jeg synes det forelskede udtryk klæder dig, og glæder mig på dine vegne. God weekend. Bedste hilsner fra Henriette

  • Mette siger:

    Det er dog den skønneste historie. Og det klær dig at være så forelsket. Jeg syntes virkelig du er en smuk kvinde.
    Tillykke med kærligheden og pas på den – og på ham ❤️

Skriv et svar til Henriette Lerche Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *