JEG FORLADER MIN STORE KÆRLIGHED

Jeg har besluttet mig til at gå fra min store kærlighed. Mit sommerhus. Huset har være den bedste rede for mig gennem glæder og sorger. Det er her jeg gemte mig, da jeg blev skilt og bare ville ha fred og det var her jeg fandt den største ro og glæde.

Vi lever på terrassen, har gang i pizzaovnen, sover herude og spiser af krydderurterne i bedene

Men alting har sin tid og det har livet i LYKKEHJEM også. Jeg købte huset for ni år siden og nu er jeg klar til at gøre andre ting. Jeg vil ud at rejse, jeg vil se verden og jeg vil rigtig gerne finde mig et hjem til hverdagen, hvor jeg ikke skal bo til leje, helst med et lille stykke have, så jeg kan få dækket mit behov for at dyrke og måske endda have et par høns. Sommerhuset har givet mig alt det jeg havde brug for mens børnene var små, men nu er de store og alt inde i byen trækker en del mere end det et sommerhuskvarter kan byde på. Så hvis du har drømme om et hyggeligt hus på en skøn naturgrund, så synes jeg du skal kigge forbi. Du kan finde mere om mit skønne, Lykkehjem her

Ild i brændeovnen.Vi har fejret julen to gange i sommerhuset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *