JEG GØR DET JEG ELSKER

Hvor nogen mediterer, strikker eller løber en lang tur. Der sætter jeg mig ned og tegner. Mit hovede er nogle gange så fuld af tankemylder og kaos, at det er den bedste måde for mig, at geare helt ned og lande “i mig selv” igen.

Jeg kan fuldstændig glemme tid og sted, når jeg først kommer i gang

Jeg er vokset op med en mor, der er kunstner. Det er lidt anderledes, at have en mor, der lever af at have formning eller billedkunst (som det hedder i dag) som sit erhverv. Jeg tror mange af mine veninder, oplevede det som om, at jeg voksede op på en legeplads. Men hos os var tegning og maling og kreativitet meget alvorligt. Det var fordybelse, stilhed og det var mest af alt samtaler om den kunst, der enten var i proces eller stod som et færdigt resultat på gulvet. Min mor tog min mening meget alvorligt og på den måde lærte hun mig at tage stilling, sige min mening og til at se.

Denne her pude er inspireret, at det, om vinteren, der er tilbage af sommerens blomster. Du kan se mere til den her

I dag bruger jeg det rigtig meget i mit job med A Simple Mess, hvor jeg jo designer og tegner mønstre til print på tekstiler og laver boligtilbehør. Tænk en gang, at jeg kan leve af det, der giver mig allermest ro i sjælen, at tegne.

Her er et lille udvalg af mine skitser, tegninger og malerier

Jeg har også fundet en ret stor glæde og interesse i at arbejde med nye materialer. Ikke kun at tegne på papir. Fx har jeg lavet en lysestage af metal, som jeg gerne ville have til at virke svævende. Den hedder “Spids” fordi den står på ultra tynde spidser og på den måde ser helt fin og let ud.

“Spids” hedder min stage, som jeg selv har designet til A Simple Mess. Den koster 298 kr. og kan købes her

Min næste drøm er at begynde, at gå til keramik. Jeg vil så gerne forstå materialet og lære at arbejde med det. Det er dejligt, at der i det man elsker allermest er så mange nye døre, der kan åbnes, hvis bare nysgerrigheden er stor nok. Går du også med en drøm om at bruge din kreativitet, så vil jeg bare sige, at det ikke er for sent. Jeg brød ud af en chefstilling, da jeg var 43 år og i dag lever og leger jeg endnu bedre end nogenside før 🙂

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *