LÆKRE JULINISSER

Det er ikke ligefrem verdens varmeste sommer, så for at bevare det gode humør har mine børn og jeg lavet julinisser. En lækker mundfuld af sommerens søde jordbær, flødeskum, mørk chokolade og en lille smule iceing.

Det er nu, du skal spise amok af jordbær … chokolade og flødeskum

Det skal du bruge:

Jordbær, gerne fra den lokale gårdbutik

200 gram mørk øko-chokolade

Øko piskefløde

50 gram øko-æggehvider de skal være pasteuriserede

Ca. 270 Flormelis

Sådan gør du:

Skyl dine jordbær godt, fjern alt det grønne og skær bunden lige så jordbærerne kan stå fast.

Skær dem over så der er lidt mere i bunden til en tyk mave, toppen skal være nissehue.

Lav fine knapper og top på nissehuen med din iceing og lav et chokolade-bælte rundt om maven på julinissen. Tag derefter en sprøjtepose, fyld den med din flødeskum og sprøjt skummet mellem maven og huen, så det ligner skæg.

Server på et smukt fad og spis til du ikke kan mere.

Flødeskum

Pisk din flødeskum så den er så fast, at den kan holde på huen.

Smelt chokoladen

200 gram chokolade. Smelt det i en tynd skål der ligger i et vandbad, hvor vandet er ca 60 grader.

Pisk en iceing sammen

50 gram øko-æggehvider, de skal være pasteuriserede

275 gram flormelis

Rør æggehvider og sigtet flormelis sammen i en skål til massen er ensartet. Når toppene i icingen bliver stående, efter du løfter piskeriset op, kan du bruge det til knapper og toppen på nissehuen.

Et hyggeligt familieprojekt er at tage ud til de gårde, der har pluk-selv-jordbær. Det giver en ekstra glæde at ha’ valgt dem, man helst vil spise.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *