MIN SUNDE SALAT – EN GOD IDE TIL AFTENSMADEN

Jeg elsker mad, faktisk kunne jeg småspise hele tiden. Sådan noget går ikke ubemærket hen. Specielt fordi jeg ikke træner helt vildt meget. Jeg kan lige mande mig op til nogle lange gåture. Så for at holde mig nogenlunde slank, så gør jeg meget ud af at spise sundt. Her får du opskriften på min egen yndlings salat.

Alle i familen kan li den sunde salat. Heldigt, for jeg serverer den ret tit.

DET SKAL DU BRUGE 

Laksebøffer

Rejer

Lime

Spidskål

En pose blandet salat (man behøver ikke gøre det mere besværligt end det er)

Chili, frisk

Koriander

Mynte

Avocado

Sukkerærter

Babyspinat

Courgette

Peanuts og (eller) cashewnødder

Gomadressing

Soyasauce

 

SÅDAN GØR JEG

Jeg er ikke så nøjeregnende, det er en salat så om der er lidt mere af det ene eller det andet betyder ikke så meget. Dog er jeg lidt forsigtig med min chili for der er ofte børn der spiser med og de er ikke helt så vild med den brændende fornemmelse. Så chilien kommer i en lille skål for sig selv, så kan de voksne selv dosere.

Jeg bruger kun toppen af spidskålen i salaten, resten smider jeg på Webergrillen sammen med laksebøfferne og lidt af courgetterne. Begge dele smører jeg godt ind i olie og salt.

Resten hakker jeg fint og laver til en dejlig salat, fylder godt med rejer i og smager til med lime, oliven olie og salt. Som dressing on the side køber jeg Goma dressing of soya sauce. Du kan også servere med ris, perlebyg eller nudler.

Velbekommen 🙂

Værsgo, så er der serveret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *