NOVEMBER KAKAOHYGGE … uhmm det smager så lækkert

November er lang og mørk. Men du kan selv bestemme om du vil gøre den hyggelig og fuld af forkælelse. For mig er november synonym med kakao, hjemmebag og nærvær. Her er mit bud på sukkerfri kakao og hjemmebagte boller

Jeg ser måske lidt forelsket ud … min kæreste er fotografen og JA, jeg er måske også ret vild med kakao med flødeskum

Jeg er ikke kok og jeg er ikke uddannet i noget der minder om at lave mad. Men jeg har lavet mad, bagt kager og brød i mange, mange år til alle mine skønne fire børn. Jeg er ikke selv typen, der kigger specielt meget på opskrifter. Jeg har bare altid elsket at lave måltider og nydt at se når min familie spiste med glæde. Sådan er det stadig og mine veninder griner over, at jeg altid har gang i et eller andet bagværk eller stort måltid.

I dag var det dog en lidt mindre målestok. Den stod på hjemmelavet (sukkerfri) kakao og hjemmebagteboller – jeg lovede på instagram at jeg ville give dig opskriften. Her er den så …

SUKKERFRI KAKAO 

Det skal du bruge

3 spsk fulde ren kakao (jeg bruger Valrhona 100 procent cacao)

4 dl. mælk (du kan bruge vand, men jeg synes mælk giver en bedre smag)

15 dråber flydende Hermesetas (smag selv til, det gør jeg. Måske vil du gerne have den sødere eller mindre sød)

Sådan gør jeg 

Det her er ret nemt, kog mælken op (hold godt øje med den) tilsæt kakao og pisk den op ved lidt lavere varme. Blad derefter sødemiddel i – gerne lidt af gangen, så du kan smage den til. Den skal efter min mening ikke være for sød, da den kraftige kakao gerne må dominere smagen sammen med flødeskum.

Hæld i en kop, tilsæt godt med flødeskum og pynt med et drys kakopulver

Uhmmm lækker kakao med flødeskum drysset med kakao

HJEMMEBAGTE FEMKORNS BOLLER 

Jeg kører de fleste af mine opskrifter på fornemmelsen, sådan er det også med mit bagværk. Men du skal alligevel ikke snydes for mine yndlingsboller

Det skal du bruge

Omkring 25o gram femkornsblanding (de fleste supermarkeder har dem)

Hvedemel efter behov

1 pose tørgær (du kan også bruge almindelig gær)

1 æg

1.5 dl olivenolie

1 halv tsk. kardemomme

1 knivspids salt

1 halv tsk Hermesetas flydende sødemiddel

Vand ca 3 dl

Mælk ca. 2.5 dl

Sådan gør jeg … 

Tag en kaserolle, hæld vand, olie og femkornsblanding i og kog det op. Lad det stå og simre ved svag varme omkring tyve minutter. Tag det af komfuret og lad det køle til det bliver lunken. Hæld det hele i en røreskål. Hæld mælken og ægget i og tilsæt derefter tørgæren. Rør godt. når gæren og ægget er rørt godt. Tilsæt kardemomme, sødestof og salt. Når alt er rørt godt sammen skal du blande melen i. Du skal kun tage lidt af gangen. Deje skal være klæg, blød og klistret Jeg ælter den ikke, men røre den bare sammen.

Lad den hæve 40 minutter. Tag en bradepande med bagepapir og fordel dem med en spiseske. Jeg plejer at lave dem som amå appelsiner. Lad dem hæve igen 30 min. og sæt dem i en forvarmet ovn på 250 grader. Efter ti minutter skue ned på 200 grader, bag til de er gyldne. Tjek eventuel med, at stikke dem med en spids kniv, hvis de slipper er de færdige.

 

 

Hjemmebagte varme boller med smør. Jo tak!

Jeg ved ikke helt hvad det her billede handler om, men jeg flirter vist lidt med *fotografen

*billedet er taget af min søde kæreste 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *