OPSKRIFTEN PÅ LYKKEHJEMS ØKO FRUGTKAGE

Mit sommerhus, også kaldet “Lykkehjem”, er til leg, spontanitet, afslapning og alt andet end at være fin og perfekt. Derfor har jeg også fundet på en frugtkage, der smager af sommer, på ingen måder ser fin ud og på alle måder er nem at lave. Værsgo’ at nyd!

Lykkehjem er min oase, hvor jeg slipper alt, der skal være perfekt og bare nyder og roder rundt. Billedet er taget af Frederikke Heiberg

 

Det skal du bruge

200 g smør • 250 g sukker • 3 æg • 150 g mel • 1 tsk. bagepulver • 300 g friske bær – jeg foretrækker blåbær og jordbær og drysser også kagen inden den skal i ovnen med hakkede mandler, hvis jeg har det i køkkenskabet.

Sådan gør du

Rør det bløde smør og sukker godt sammen. „Jeg ælter det sammen med hænderne, da jeg ikke har en foodprocessor i sommerhuset“. Rør æggene i et ad gangen. Bland mel og bagepulver sammen i en skål for sig og hæld det i dejen. Put bagepapir i en springform og hæld dejen i. Fordel den godt ud i formen. Hæld bær ovenpå. Har du sure bær eller rabarber, kan du drysse med lidt sukker. Kom kagen i ovnen i ca en time og bag ved 190 grader. Bon appétit.

Put bagepapir i en springform og hæld dejen i. Fordel den godt ud i formen.

Hæld bær ovenpå. Har du sure bær eller rabarber, kan du drysse med lidt sukker.

Drysset med lidt mandler og klar til at sætte i ovnen.

Kom kagen i ovnen i ca en time og bag ved 190 grader. Bon appétit.

Så er der serveret …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *