RABARBERMARMELADE – NEMT OG LÆKKERT

Sommeren bugner af gaver du kan spise. I foråret laver jeg salat af bøgeblade og skvalderkål. Der er ramsløg, skovsyre, havtorn, brændenælder, rabarber og spiselige blomster – i det hele taget er naturen fyldt med gaver.

Jeg har lige lavet lidt rabarbermarmelade, som smager himmelsk på nybagte boller, på pandekager eller som prikken over i’et på hjemmelavet is med flødeskum og vafler.

Det tager kun 20 minutter at lave lækker marmelade.

SÅDAN GØR DU 

300 g rabarber

Et økologisk skrællet æble
1 dl vand

Ca. 160 gram rørsukker, eller almindelig sukker, hvis du ikke har andet
1 vaniljestang, eller 1 halv tsk. vaniljesukker, hvis det er det du har i skabet

Citron, en halv økologisk

Skær rabarber og æbler i små tern. Kom dem i en gryde

Tilsæt vand, vanilje, sukker og citron

Bring det hele i kog og lad det simre, til æbler og rarberber koger ud. Jeg har brugt en håndblender til at fjerne de største klumper, da jeg bedst kan lide det er helt blødt.

Jeg smager også til mens det simrer, nogle gange synes jeg det skal have lidt mere sukker.

Hæld marmeladen i syltetøjsglas og sæt det i køleskabet. Jeg bruger små glas marmelade og giver i gaver.

Jeg har skrevet på glassene med Posca tusser. De kan købes her.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *