SENSOMMEREN – SÅDAN FÅR DU MEST UD AF DIT UDELIV

Jeg udnytter mit udeliv til sidste solstråle. Jeg har lavet en hyggestund på terrassen med en masse puder i de bløde møbler. Der er kanelsnegle (har købt dytfrosne og bagt dem. Mere overskudsagtig er jeg heller ikke), lavet kakao og når det bliver aften tænder vi op i pizzaovnen.

Møblerne på terrassen er fra Cane-Line, det er god kvalitet der også kan tåle udelivet. Lysestage, vase, puder og stel er altsammen noget jeg har designet for A Simple Mess.

Jeg har det med hjemmefra, glæden ved udelivet. Jeg elsker bål, jeg elsker den friske luft, at bade i det brusende hav og alt hvad naturen giver af gaver. Derfor skal der også meget dårligt vejr til jeg synes indefor er bedre – eller, det er ikke sandt. En iskold og råkold januardag på stranden føles så befriende og sund for sjælen.

Jeg har lavet en “stue” på terrassen, perfekt til at kunne tænde op i pejsen og flytte udenfor. Jeg har også en stor parasol, så hvis det drypper fra himlen lidt kommer den i brug.

 

Men i dag er det det ikke koldt, det har regnet lidt (i hvert fald på sjælland). Men vejret er jo vidunderligt at være ude i. Ikke for varmt og ikke for koldt. Så når børnene kommer hjem fra skole skal de forkæles med kanelsengle og lidt kakao. Vi skal fejre den kommende weekend og den vidunderlige sensommer. Nej, jeg skal. De synes jeg er tosset. Men jeg tror på den lange bane, at det sætter dybe spor i os at gøre gode varme ting, at fejre vi lever, at værdsætte hinanden og at lytte. Lige præcis DET kan udelivet få en til at huske på. Når man går en tur snakker man godt. Når man sidder rundt om bålet (uden telefoner) kan man være stille sammen og alligevel mærke hinanden og når man bader (året rundt, naturligvis) i det friske hav kan man mærke man lever. Specielt, når vandet er iskoldt og blodet pumper i ens krop.

Jo tak, jeg elsker udelivet. Og lige nu elsker jeg sensommeren 🙂

Jeg er lige kommet hjem fra job, så jeg har altså ikke liiiige bagt kanelsnegle, heldigvis kan man købe nogle, der bare skal bages. Stellet har jeg designet for A Simple Mess.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *