WOW, DENNE BUTIK MÅ DU IKKE GÅ GLIP AF

Hvis du elsker design og er på jagt efter flotte fund til dit hjem, så er Paustians nye butik en af de butiksoplevelser du SKAL give dig selv

Smukke majestætiske søjler, palmer og højt til loftet. Det er ultra internationalt, men jo, du er i Danmark

FRA BANK TIL DRØMMEUNIVERS 

Et af mine yndlingsdesignhuse er Paustian, der helt tilbage i 1964 lå på Vesterbrogade i København, hvor Ole Paustian grundlagde møbelbutikken. Senere (i 1987) rykkede de til Utzon huset i Nordhavn, hvor de stadig findes – men det er en helt anden historie. I dag har du nemlig fået muligheden for at nyde deres sublime evne til at spotte design i nogle af Danmark ypperligste butikslokaler. Jeg kan anbefale dig at tage forbi deres helt nye butik på Niels Hemmingsens Gade 24, der ligger parallel med Strøget i hjertet af hovestaden.

FRA BANK TIL DRØMMEUNIVERS 

Før Paustian flyttede ind, husede designhuset en bank. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er meget glad for det ikke er et pengeinstitut mere, men et vidunderligt designunivers, der med de smukke hvælvinger, majestætiske søjler og bankboksen i kælderen forkæler og pirrer alle ens sanser. Jeg synes du skal tage et smut forbi.

Og nu tænker du måske, det er fint nok, men hvad med os der bor i Jylland Paustian ligger da også i Aarhus og hvis det bare handler om at shoppe, har de en udemærket webshop . 

Jeg er vild med alt, rummene, møblerne og indretningen. Gå på jagt og find cool designfund fra hele verden

MIT FUND OG VENINDEGAVE

Jeg kunne ikke helt styre mit shoppegen, så jeg købte en stor bog om Claudia Schiffer, som jeg gav min veninde i fødseldagsgave. De har en skøn afdeling med coffee table-bøger og lækkert tilbehør, som kan gøre indretning mere personlig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *