skip to Main Content

KANTARELMAD MED JORDSKOKKECHIPS OG BLÅBÆR

Hvis du har brug for opskriften på en nem og virkelig lækker frokost –eller forret er kantareller på ristetbrød lige sagen. Her får du mit super velsmagende bud på en kantarelmad der med sikkerhed gør dig selv og dine gæster meget tilfredse

Det smager SÅ godt og er virkelig nemt at lave

Start med jordskokkerne, så de kan være klar som pynt når de varme flødekantareller er færdiglavede.

Jordskokkechips:

Det skal du bruge

Ca 4-5 Jordskokker

2 dl olie – jeg bruger rapsolie

Salt

Tørret timian

Rens jordskokkerne godt for jord. Jeg skræller mine, da jeg synes det er svært at komme helt ind i alle revner og rense. Skær dem helt tynde på et mandolinjern – på dit rivejern sidder der ofte på siden en funktion, der kan skære helt tynde skiver. Alternativt kan du bruge din kartoffelskræller. Sørg for at tørre dem med et rent viskestykke inden du steger dem.

Varm olien op i en gryde og læg en i til at starte med. Når det bobler om den er olien klar og du kan lægge lidt i ad gangen, så de ikke klistrer sammen. Tag op når de er gyldenbrune og læge dem på et fad med køkkenrulle, så de kan dryppe af. Drys med salt og timian.

Jeg har selv bagt brødet. Men du kan også sagtens købe et lækkert et hos din lokale bager

Kantarellerne:

Det skal du bruge til ca. fire personer

400 – 500 gram kantareller (det kommer an på hvor højbelagt det skal være)

1 kvart piskefløde (tilføj mere hvis du synes det skal ”sovse” lidt mere, dog ikke så meget at de gør brødet alt for blødt)

1 kvart citron

1 halvt løg

En klat smør til stegning

Salt og peber

Rens kantarellerne grundigt, brug eventuelt en børste. Jeg har en ubrugt tandbørste som jeg bruger til at rense svampe med. Hak løgene fint, svits dem i smør på panden sammen med kantareller, tilsæt citronsaft og fløde, lad det koge lidt op til en fast konsistens og smag til med salt og peber.

Anret kantarellerne på nyristet brød, pynt med jordskokkechips, blåbær , ærtespirer, agurk, frisk rosmarin og en lille citronskive …Uhmm

Det smager ikke bare godt, det ser også flot ud

Indkøbslisten

Kantareller

Løg

Fløde

Citron

Smør

Salt

Peber

Rapsolie

Jordskokker

Tørret timian

Blåbær

Ærtespire

Agurk

Rosmarin frisk

Hvidt brød

FÅ OPSKRIFTEN PÅ ET LÆKKERT BRØD HER 

Her får du opskriften på et lækkert brød
Dette indlæg har 0 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top